Skip to main content Skip to footer

Teaterkoncert

Teaterkoncerten ”Mr. Swing King” følger karakteren Julie, der for nyligt har fortalt alle i sin omgangskreds, at hun er homoseksuel. Udmeldelsen bliver modtaget på forskelligt vis og ikke alle er glade for hendes valg. Men Julie står fast ved, hvem hun er og vil ikke ændre på sin seksualitet for at blive accepteret. Derfor vælger Julie at forlade sit hjem og søge andre steder hen. Men hvor skal man tage hen? I søgen efter folk, der forstår hende, og et sted hun kan bo, møder hun nye mennesker på sin vej. Mennesker der vil hende det godt og mennesker der vil hende det ondt. Og ved brug af Gnags' musik bliver der skabt stemninger og fortællinger, der binder sig til tidligere og nuværende hændelser. Om Julie finder det hun søger og måske mere til, kan I finde ud af ved at se ”Mr. Swing King”.

Ung Egedal og Egedal Musikskole samarbejder igen i år om en storslået teaterkoncert med dygtige og talentfulde unge musikere, sangere og skuespillere fra Egedal.

Sted:
Stenløse Kulturhus – store sal
Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse

Datoer:

  • 09-04-2019 kl. 19:30
  • 10-04-2019 kl. 19:30
  • 11-04-2019 kl. 19:30