Skip to main content Skip to footer

Egedal Musikfestival 2019

15-06-2019 kl. 10:40

Egedal Musikfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed, som bliver til i et samarbejde mellem Egedal Centret og Egedal Musikskole. I år starter festivalen med et stort pop-up Festivalkor med sangglade børn og voksne fra Egedal, hvor alle er velkomne. Festivalkoret sætter fokus på det at synge sammen og det musikalske fællesskab på tværs af generationer. Jakob Høgsbro dirigerer Festivalkoret. Alle er velkomne i Festivalkoret, og man behøver ikke være Pavarotti for at være med! Man skal bare møde op og synge med på ”Jutlandia” og et par andre sange, som Jakob Høgsbro instruerer på stedet. Jakob Høgsbro er kordirigent på topniveau og har de sidste tre år stået i spidsen for det store børneorkester i Maglehøjhallen på Musikkens Dag. Festivalkoret begynder kl. 10.40 i ”Kvicklytorv Teltet” på Centertorvet ved Kvickly.

Derudover får festivalen besøg af to stjernemusikere fra GNAGS: Jens Jones og Mika Vandborg. De vil spille numre fra GNAGS med musikskolens Teaterkoncertband, som netop spillede musik fra GNAGS i årets teaterkoncert i april. Jens Jones og Mika Vandborg har begge spillet med GNAGS i mange år, og vil dele ud af deres erfaringer og anekdoter fra tiden i GNAGS. Koncerten starter kl. 12:45 i ”Det Elektriske Telt” på Søløvetorvet.

Kom forbi Egedal Centret og oplev: Festivalkoret, Egedal Showband, Kajsa & the Cookies, Teaterkoncertbandet med Gnags, Tina Dickow Jam, Popsica, Sinfonietta, EMUSO, Steelpans Special, Casper Fonberg, Fløjtespillerne, Attes Jazzhold, Klaver- og keyboardelever, Marimba-band, Musikprofilklassen, Guitar-/fløjte-band, Kassemestrene, Guitarensembler, Flamenco-duo, billedkunst-workshok samt jamsession.

Der hele foregår fra tre scener: Det Elektriske Telt (Søløvetorvet), Kvicklytorv Teltet (Centertorvet ved Kvickly) og Det Akustiske Telt (Søstertorvet).

Sted:
Egedal Centret
3660 Stenløse

Program 2019
Kvicklytorv teltet (Centertorvet)
10:40-11.00 EGEDAL FESTIVALKOR
11:00-11:15 Egedal Showband
11:15-11:35 Marimba-band
11:40-12:00 Fløjtespillerne
12:05-12:25 ZigZag & The Rockets
12:30-12:45 Casper Fonberg
12:45-14:00 Billedkunstworkshop

Det Akustiske Telt (Søstertorvet)
11:15-11:35 Attes jazzhold + klaver
11:45-12:05 Slagslunde 3.S
12:10-12:30 Kassemestrene
12:30-12:50 Steelpans Special
13:00-13:20 JJ Guitar Duo & Trio de Guitarras
13:30-14:00 EMUSO & Sinfonietta

Det Elektriske Telt (Søløvetorvet)
11:00-11:20 Kajsa & the Cookies
11:30-11:50 Tina Dickow Jam
12:00-12:20 Popsica
12:45-13:30 GNAGS m. Teaterbandet
13:35-14:00 Jamsession