Lise Blaase
Jeg er uddannet sanger og musikunderviser på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus i 2005 med hovedfag I solosang og sammenspil. I 2021 færdiggjorde jeg Grunduddannelsen på Anne Rosing Schou Instituttet -en efteruddannelse med fokus på bl.a. sangteknik, kropsarbejde og diverse massageteknikker.
I 2009 tog jeg Lotte Kærså’s børne-rytmik uddannelse, og i 2012 påbegyndte jeg uddannelsen Audiologopædi (talepædagog) på Københavns Universitet.
Jeg bruger min egen erfaring som udøvende musiker og komponist i min undervisning og forsøger at styrke og fremhæve hvert enkelt menneskes forcer.
Jeg tager udgangspunkt i forskellige sangteknikker med særligt fokus på åndedræt, smidiggørelse af stemmen og klangplacering, således at den enkelte får det bedst mulige fundament for at kunne udtrykke sig frit og ubesværet. Det er vigtigt for mig, at dem jeg underviser, selv er aktivt deltagende i undervisningen, da de således opnår en større bevidsthed om deres instrument på et teknisk- men også på et mentalt plan, og det skaber højere motivation. Min undervisning er metodisk og konkret, men med plads til stor musikalsk frihed hos den enkelte. Jeg synes, det er dejligt at kunne tilbringe så meget tid i selskab med motiverede og engagerede sangere og musikere i alle aldersgrupper. Musik, herunder sang, er en fantastisk skabende kraft, der tjener mange formål.
Jeg har været ansat på Egedal Musikskole siden 2008 som sang- og korunderviser, og er ligeledes ansat ved FOF Egedal og Rytmisk Center i København, hvor jeg underviser børn som voksne i kor, solo- og holdsang. Jeg underviser desuden i sammenspil, sangskrivning, klaver og sang til eget akkompagnement.
I 2005 udgav jeg egne sange med pladen ´Happy Failure´ under orkesternavnet Antophones. Derudover var jeg fra 2007-2009 sanger og pianist i bandet the Broken Beats med omfattende turnévirksomhed i Danmark og Europa. Udover mit eget virke som komponist, co-writer jeg også med andre artister.

Underviser i:
Sang, Klaver, børnekor (The Rockets), ungdomskor (ZigZag)
Læreplan:
Kontakt:
Telefon: