Skip to main content Skip to footer

Morten Reichstein Grønvad

Jeg har igennem hele mit liv slået på alt, der så ud til at kunne sige en spændende lyd, og det gør jeg stadig. Derfor har jeg samlet mig en masse instrumenter og effekter fra hele verden, som står i mit slagtøjslaboratorium i København, og alt det jeg efterhånden har fundet ud af ved at slå løs på ting og sager, vil jeg gerne give videre, så andre kan opleve glæden ved at spille slagtøj.

Jeg har spillet med danske og udenlandske bands og solister live, på CD indspilninger, i teatre, på film soundtracks og i TV, og jeg har sideløbende med det produceret CD’er og lavet musik til computerspil og reklamefilm.
Jeg har også undervist på konservatorierne i København, Århus, Ålborg og Odense, en række af landets musikskoler samt på Rytmisk Center, og herudover har jeg givet masterclasses i Tyskland, Schweiz og Cuba.

Min undervisning er baseret på en grundig indlæring af tekniske færdigheder og en indgående forståelse af musikalske grundbegreber, som sigter imod at give mine elever en musikalsk bredde, der gør dem i stand til at indgå i sammenspilgrupper på musikskolen og videre ud i musiklivet. I slagtøjsundervisningen stifter eleverne kendskab med en lang række instrumenter spændende fra trommesæt over etniske percussioninstrumenter til de såkaldte tasteinstrumenter (vibrafon, Marimba, xylofon og klokkespil).

Musik er grundlæggende en social ting, og som jeg ser det, er det igennem sammenspil, at man opnår den samhørighed og udvikler de kompetencer, der giver det fulde udbytte af musikalsk læring og udøvelse. Derfor er en af mine hårdtslående planer for Egedal Musikskole at få opbygget et slagtøjs/marimbaensemble, som kan have det sjovt med at komme ud og slå tonen og rytmen an for et større publikum.

Du kan finde meget mere om mig på www.ethnotronic.com

Underviser i:

Marimba, vibrafon, trommesæt

Læreplan:


Kontakt:

Telefon: 20 97 16 39